Hobro Handel | Ambupigen 2018 skal findes
18906
post-template-default,single,single-post,postid-18906,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.5,vc_responsive
 

Ambupigen 2018 skal findes

Ambupigen 2018 skal findes

I et samarbejde mellem Ambufesten og Hobro Handel er man blevet enige om, at den gamle tradition med Ambu pigen skal genoptages.

Det sker i år på en ny måde og piger i alderen fra 17-23 kan godt begynde at gøre sig klar til casting event på lørdag den 16. juni på Store Torv i Hobro hvor Danish Models International står for casting.

Alle der kommer, vil blive fotograferet på den røde løber og modelbureau og fotograf udvælger efterfølgende de 6 piger der vil blive nomineret til Ambu pigen 2018. Herefter vil der blive iværksat en facebook konkurrence som vil køre helt frem til søndag, den 2. september hvor vinderen offentliggøres på Ambu Scenen.

”Vi er i Hobro Handel superstolte over Ambu arrangørerne på den måde inddrager byen i eventen lang tid inden Ambu festen søsættes og det gør vi udfra et fælles mål om at få alle billetter solgt til den store og veltilrettelagte Ambu fest i vores by” ..udtaler Arne B. Schade – koordinator for Hobro Handel.

”Vi får så også kickstartet vores sommerudsalg i Hobro Handel og det skal ske for fuld musik med en Gratis Koncert med Nice Little Penquins på Store Torv på lørdag” fortsætter Arne B. Schade.

De 6 nominerede kan se frem til gratis koncertbilletter til Open Air torsdag + Hobronx live fredag og adgangs armbånd så de kan komme ind alle 4 dage.

De skal præsenteres tors – fre – lørdag & søndag til Ambu-festen og involveres i Back Stage arbejde med bespisning og meet N´greet med et par udvalgte kunstnere torsdag / fredag.

Den endelige vinder kåres efter endt facebook afstemning på Ambu scenen søndag, den 2. september og vinderen modtager blandt meget andet rejsegavekort og et hav af gaver fra butikkerne i Hobro Handel.

Den endelige vinder vil også blive en del af Team Danish Models og således indgå som model i firmaets modeevents i Danmark.

Ambu pigen 2018 skal findes med fest og farver og starten går lørdag den 16. juni på Store Torv i Hobro kl. 10.45 – 12.15 hvor Danish Models og modelfotograf står klar til at modtage unge piger i alderen 17-23.