Hobro Handel 102 års fødselsdag – Åben by night Fødselsdagen udsættes

Hobro Handel 102 års fødselsdag – Åben by night Fødselsdagen udsættes

Hip hip hurra sæsonens første Open By Night.
Hobro Handel bliver 102 år, og det skal da fejres. Det er skønt at have så lang og stolt en tradition i den by, vi alle sammen holder af. Hobro Handel vil gerne invitere alle til fødselsdag den 3. april med sæsonens første Open by night. Vi kårer bl.a. årets butik, og der vil være masser af andre spændende tiltag. Hobro Handel er en del af Hobro by, og vi pynter vi op, så byen står klar i ”festskrud” til de forskellige aktiviteter, som du kan finde ud af mere om på facebook.
Årets første Open By Night signalerer, at nu er året for alvor ved at være i gang. Det er forår, og det varsler konfirmationer og andre store fester. Ved du ikke, hvordan bordet skal være pyntet til forårets store fest? Har du bare ikke nået at tænke på det endnu, så kan du få inspiration til borddækning og pynt i det store telt i gågaden. Kom og kig – hvis du falder for noget, kan du købe det hele lokalt, så det er så nemt som at klø sig i nakken.
Det er ikke kun Hobro Handel, der efterhånden har nogle år på bagen. Dronning Magrethe II fylder 80 år den 16 april, og vi lader al pynten hænge, så vi også fejrer denne mærkedag. De fleste af os husker jo levende det seneste besøg, som en rigtig dejlig oplevelse. De flotte flag lyser op i alt det grønne og skaber liv og glæde i bybilledet på dronningens fødselsdag.

Støt de aktive butikker – handl lokalt