19/5: Lørdagskoncert med Rock Nalle

NALLE & HIS CRAZY IVANS er lørdagsunderholdning i Hobro
I 2018 har Hobro Handel valgt at sætte mere fokus på lørdagshandel i byen. Til det formål er der indgået aftale med 6 kendte kunstnere hvor de første var på besøg i april måned. Det var Sussi & Leo Trio der åbnede ballet med lørdagsunderholdning og på lørdag, den 19. maj ruller scenevognen ind med Danmarks førende rock- og soulsanger Nalle og hans trio.

Der kan opleves 45 minutters GRATIS koncert for fuld udblæsning på Store Torv og alle kan glæde sig til en festlig start på lørdagshandel i Hobro.

Hobro….der venter en oplevelse til jer fra rock- og soulkongen Nalle.

Danmarks førende rock- og soulsanger Nalle er efterhånden lige så kendt for sine fortolkninger af blues- og rootsmusik. Det er blevet til tre fremragende plader fra Theessink, Nalle & Møller, hvoraf to har opnået hæderen ”Årets Danske Blues Album”. I 2008 blev det til endnu et trio samarbejde: ”Chapel Hill” – et helt specielt samarbejde mellem de amerikanske bluesstjerner Kent ”Omar” Dykes og Magic Slim Med uforfalsket spilleglæde i en afslappet stemning er tre store sangere samlet omkring en helt nede jorden fortolkning af en række dybt originale udgaver af kendte og ukendte bluessange. Et samarbejde, der har høstet mange anmelderroser, og som har vakt opmærksomhed i den internationale bluesverden.

2009 Nalle har nu sin helt egen trio/kvartet : NALLE & HIS CRAZY IVANS. Trioen har optrådt overalt i hele Danmark og har ligeledes optrådt ved flere lejligheder i udlandet, både i fjernøsten + Frankrig, Spanien, Tyskland, England, Canada, Italien og Norge. Det var efterhånden et publikumskrav, at også denne trio/kvartet blev dokumenteret på plade : I 2009 kom så det Grammynominerede album “BACK TO THE ROOTS” fra 2009 – CLOSER TO THE BONE kom i 2015.

LINE UP:
Rock Nalle: Vokal/guitar
Ivan sand : Guitar / Vocal
Henning Kaae : Guitar

Oplev NALLE & HIS CRAZY IVANS lørdag den 18. maj 2018 i Hobro

NALLE BIO :
Nalle alias RolandLyhr Sørensen er født i 1943 og startede sin musikalske karriere med gruppen “Teddy Bears”, der hentede sin musikalske inspiration fra Fats Domino, Litlle Richard og Jerry Lee
Lewis.

Vor Nalle er intet mindre end en kæmpe legende i dansk rockmusik. Fra kopien af “In the Midnight
Hour” over “Jeg kan li’ store babser”, “Go’e gamle fru Olsen” og “Amanda” til “It’s a Wonderful Life” (cd udgivet i 2003) er der én knaldrød pigtråd: den smukkeste dybt følsomme soulstemme på denne side af Mississippibæltet! Og Nalle har som få levet the blues … Hans comeback på den danske rockscene var der næppe nogen, der havde troet muligt. Ingen kan som Nalle levere en liveoptræden med så stor følelse og intensitet og adskillige koncertgængere og arrangører har måtte overgive sig til Rock Nalles varme og sympatiske optræden.

Rock’n’roll ikonet Nalle har de sidste 10 år foretaget en bemærkelsesværdig fornyelse af karrieren. Førhen var han kendt for sine danske fortolkninger af klassiske rock’n’roll sange. Nu er han kendt for sine fremragende fortolkninger af klassiske amerikanske roots- og bluessange. Det er blevet til tre fremragende plader fra Theessink, Nalle & Møller og senest er han aktuel med den ”Chapel Hill” – et helt specielt samarbejde mellem de amerikanske bluesstjerner Ken ”Omar” Dykes og Magic Slim og danske Nalle. Et samarbejde der har høstet mange anmelderroser og har vakt opmærksomhed i den internationale bluesverden.